Case

EFFIMAT – fra opstartsvirksomhed til stor spiller

Alusteel har været med fra starten, da EFFIMAT var en opstartsvirksomhed og var i gang med at udvikle deres produkter og lave prototyper. Og vi er stadig med, nu hvor EFFIMAT leverer fuldautomatiske lagerløsninger, der giver betydelige effektivitetsforbedringer hos deres kunder.

Det er en udvikling, som er gået fra at levere til små prototypeserier med konstante modifikationer til nu, hvor EFFIMAT lægger ordrer, der tømmer lagrene hos vores stålgrossister.
Dermed er EFFIMATs behov ændret. Fra at være afhængige af hurtige leveringer med fokus på implementering af nye revisioner til nu, hvor vi skal levere store serier til priser, der kan konkurrere med de andre spillere på markedet. Alusteel er lykkedes med denne transformation og er nu EFFIMATs foretrukne leverandør.

Alusteel styrer i dag EFFIMATs ordrer gennem produktionen med fastlagte ruter og varenumre, der grundigt er beskrevet i vores produktionsplanlægningssystem. Det sikrer, at vi til enhver tid har styr på ressourcer og materialer til disse ordrer.

Vi kapacitetsplanlægger hver eneste dag, og via vores fleksible medarbejdere og agile setup kan vi sætte ind og udvide kapaciteten på flaskehalse i produktionen.
Vi har udvidet samarbejdet gennem tiden, og Alusteel varetager nu al overfladebehandling af EFFIMATs emner. Vi sikrer levering til tiden gennem central administrativ styring af logistikken – og levering via Alusteels egen lastbil. Samtidig reducerer vores indsats det administrative behov hos EFFIMAT væsentligt.

I fremtiden vil vi med vores nye maleranlæg minimere logistikken og gennemløbstiden yderligere.

EFFIMAT – fra opstartsvirksomhed til stor spiller billede